Skrevt d. 05.12-2022

Sådan opdrager du din Yorkshire terrier?

Som hundeejer er din fornemmeste opgave at sætte dig ind i, hvordan du skal passe din hund afhængig af race og alder. Har du en Yorkshire terrier, gælder det om fra hvalpestadiet at markere, at det er dig, der bestemmer derhjemme. Den selskabelige, smukke og aktive hund har en stor personlighed på trods af den lille krop. Herunder kan du læse mere om, hvordan du skal opdrage en Yorkshire terrier.

Opdrag Yorkshire Terrier

Dette skal du have i mente om personlighed

Du skal tage udgangspunkt i din hunds race og personlighed, når opdragelsen finder sted. Den vigtigste tid er mens, din hund er hvalp. Det er her, dit kæledyr skal lære at respektere grænser og kommandoer. En Yorkshire terrier er fra naturens side en meget aktiv og energisk hund.

Det ligger i generne hos den, at den vil beskytte de dyr og mennesker, som den er mest knyttet til. Yorkien vil være mistænkelig overfor fremmede, og derfor er det vigtigt at socialisere din hund, så den tilvænnes at være god mod omgivelserne.

Hunderacen er opmærksom, klog og nysgerrig, og disse karaktertræk skal du tage afsæt i gennem hele din hunds levetid. Yorkien elsker underholdning og opgaver, hvor der er garanti for at opleve dens stædighed. 

Socialisering af Yorkshire terrier

Fra hvalpetiden skal din yorkie trænes i forhold til at være social og tage hensyn til sine omgivelser. Socialisering er kilden til, at din beskyttende og opmærksomme hund positivt kan håndtere at være sammen med andre dyr eller mennesker, som den ikke umiddelbart kender. 

Den bedste måde at socialisere din hund på, er ved gradvist at tilvænne den at møde fremmede. Det kan ske ved små, tilrettelagte gåture, hvor du har din Yorkshire terrier med i snor, og du har dens favoritlegetøj eller godbidder med i en lomme. Når du og din energiske hund møder andre mennesker, skal du træne den til at reagere med stilhed og accept. Beløn din hund, når den er stille i mødet med andre, og når den ikke instinktivt går hen imod fremmede med et beskyttende formål. Det er en god idé at arrangere møder med andre på forhånd, så din hund ikke kommer til at skræmme andre, som kan blive bange.

Du skal forvente, at din Yorkie vil gø og konfrontere dém, I møder. Din hund vil være vagtsom og forsøge at fortælle omgivelserne, at de ikke må komme tæt på hverken den eller dig. Uden socialisering kan det blive udfordrende og krævende gåture, du får med din hund. 

Husk på det energifyldte temperament 

Både som hvalp, ung og voksen har en Yorkshire terrier et nysgerrigt mindset, der elsker at blive udfordret. Din hund har behov for at bruge sin energi konstruktivt hele året rundt. Det er dit ansvar som hundeejer at sikre, at dit kæledyr stimuleres positivt både kognitivt og mentalt. 

Det er en god idé at aktivere din hund dagligt med små opgaver enten indenfor eller udendørs. Opgaver, hvor din hund skal tænke logisk, stimulerer racens tendens til at være stædig og tænke klogt. Du kan f.eks. bruge foderbolde, hvor hunden skal bruge fysisk energi og mentale kræfter på at vende bolden korrekt, så der kommer foder ud af de små huller i legetøjet. 

Stimuleres din hund ikke tilpas, kan det resultere i uønsket adfærd. Keder din Yorkshire terrier sig, kan den finde på at bide i sko eller lege i møbler og seng. Den gør det ikke for at drille eller overskride grænser. Den gør det for at få afløb for dens energi og behov for at lade instinkterne med stædighed og temperament komme til udtryk. 

Lav lydighedstræning med din Yorkshire terrier

Den store fordel ved Yorkien er, at den elsker at være sammen med sine ejere, og den nyder at brænde krudt af. Der er rig mulighed for at sætte en masse træning og lege op, som din aktive hund vil engagere sig fuldt i. 

Racen er ivrig efter at behage, og derfor er belønning ét af de mest effektive virkemidler for at få succes med hundetræningen.

Oprindeligt blev den lille, aktive og stædige hunderace brugt som arbejdshunde i miner, hvor den havde til opgave at fange rotter. Det er herfra, racens høje aktivitetsniveau samt deres fokus på at jage stammer fra. 

På trods af den lille størrelse er der rig mulighed for, at du og din hund kan få utallige, gode træningsstunder sammen. Hunderacen egner sig både til rally, agility og lydighed. Træningsformerne skal afvikles udenfor, og du kan med fordel være aktiv med din hund på arealer, hvor der er god plads til at løbe og lege.

Yorkshire Terrier Opdragelse

Sådan stimulerer du din Yorkshire terrier i hverdagene

Det er ikke altid, det er muligt, eller at der er tid til at træne udenfor. Når det er uvejr, eller når de travle hverdage sætter ind, skal du sørge for, at din hund har forskellige aktiviteter, den kan fordybe sig. En rask gåtur er skøn underholdning for din hund. Og den vil elske at lege sammen med dig eller børnene indenfor, hvor det handler om at styrke koncentration og være opmærksom.

Igennem hele din hunds levetid skal du sikre, at den får den mængde motion og træning, som den har brug for i forhold til både alder og behov for socialisering. Motion af såvel krop og hjerne er med til at sikre, at dit elskede kæledyr forbliver sundt, og at sygdomme og svækkelse minimeres. 

Brug aktivitetslegetøj i god kvalitet til træning af Yorkshire terrier

Uanset om du leger indenfor med din hund, eller om I træner udenfor i haven eller i skoven, kan aktivitetslegetøj være med til at forbedre motionen. Det er en god idé at købe legetøj til din hund i høj kvalitet, så det holder til at blive kastet med, bidt i og kradset på. 

Din Yorkshire terrier vil i ligeså høj grad elske at blive belønnet med sit favoritlegetøj, som den nyder at få en godbid. Det imponerende energi niveau vil naturligt også komme til udtryk, når hunden leger med sin bamse, et reb eller andet legetøj. Sørg for at vælge produkter, der er lavet af skånsomme materialer, så de små tænder ikke lider skade under leg.